Alt hvad du skal vide om REM-søvn

Før vi fortæller dig mere om REM-søvn, tager vi dig lige med tilbage til de fem søvnfaser, som din søvncyklus indeholder. Din søvncyklus gennemløber du i gennemsnit fire til seks gange hver nat. En cyklus kan vare 90 til 120 minutter.

Søvnfase 1: indsovningsfase

Den første fase kaldes indsovningsfasen. I denne fase svæver du et par minutter mellem vågen og søvn. Hjerneaktiviteten falder i denne fase.

Søvnfase 2: let søvn

Derefter begynder den lette søvnfase. Som navnet antyder, sover du ikke dybt i denne fase, men du vågner heller ikke længere af små lyde. Denne søvnfase varer lidt under en time.

Søvnfase 3: overgangsfase

Efter den lette søvn kommer du ind i overgangsfasen. I denne fase sover du mere fast. Din vejrtrækning bliver regelmæssig, din hjerterytme falder, og din krop slapper af. Denne fase varer cirka fem minutter.

Søvnfase 4: den dybe søvn

Kommer du ind i din dybe søvn? Så vil du være der i cirka 20 minutter. Det er faktisk den vigtigste fase, fordi du får god hvile. Din dybe søvn kaldes også deltasøvn eller langsomme bølgesøvn. Under en dyb søvnfase restituerer din krop optimalt og opbygger energi til den næste dag.

Søvnfase 5: REM-søvn

REM-søvnen følger efter den dybe søvn og kaldes også drømmesøvn, fordi du drømmer meget i denne fase. Din hjerterytme og vejrtrækning er uregelmæssige, dine muskler er helt afslappede, og dit blodtryk stiger. Under REM-søvnen bearbejdes information, og en del af vores oplevelser lagres i vores langtidshukommelse.

Under REM-søvnen afspilles de oplevelser, du har haft i løbet af dagen, som en slags film i din hjerne. Derfor er dine hjerner meget aktive, og dine øjne bevæger sig hurtigt frem og tilbage, mens dine øjenlåg er lukkede. Her stammer navnet REM-søvn fra. REM står nemlig for ‘Rapid Eye Movements’.

Ud over at dine øjne bevæger sig meget i denne fase, slår dit hjerte også hurtigere, og dit blodtryk stiger, men dine muskler er til gengæld fuldstændig lammede.

REM-søvnen er ikke uden grund en af de mest essentielle søvnfaser. Under din drømmesøvn bearbejder du følelsesmæssige begivenheder, og vigtig information lagres i din hukommelse. Det øger din hjernekapacitet. Dermed skabes der plads til nye oplevelser.

Kvaliteten af din søvn er altså meget vigtig, fordi du gennemfører en fuld søvncyklus inklusive REM-søvn hver nat. I denne fase har hjernen den unikke evne til at tilpasse sig og fortsætte med at udvikle sig.

Efterhånden som natten skrider frem, bliver drømmesøvnen længere. Det betyder, at du stadig kan huske de drømme, du havde lige inden du vågnede, om morgenen. Du har altså ikke selv kontrol over, hvornår du kan huske dine drømme; det afhænger af, i hvilken fase du vågner.

For lidt REM-søvn har ubehagelige konsekvenser. Fordi hjernen ikke har kunnet bearbejde dine oplevelser ordentligt om natten, får du følelsen af et ‘fuldt hoved’. Din langtidshukommelse forringes, ligesom din evne til at koncentrere dig og sætte ting i perspektiv. Ubehandlede følelser gør dig mere irritabel og får dig hurtigere ind i konfliktsituationer.

Forskning viser, at en god REM-søvn også bidrager til at mindske overaktivitet i amygdala (hjernens frygtcenter). For lidt REM-søvn forbindes derfor med angstlidelser, posttraumatisk stresslidelse (PTSD), depression og udbrændthed. Det fører igen til ekstra stress og søvnløshed og sætter dermed en ond cirkel i gang, som er svær at bryde.

Du kan sammenligne det med din fordøjelse, der bearbejder mad. På samme måde bearbejder din hjerne tanker, information og oplevelser under REM-søvnen. Bliver din fordøjelse midlertidigt forstyrret? Så giver det symptomer som halsbrand, kvalme, diarré eller oppustet mave. Når du tænker over det, er det heller ikke så mærkeligt, at for lidt REM-søvn i hjernen hurtigt fører til problemer.

Hvor meget REM-søvn du har brug for, afhænger meget af dine personlige behov og alder. En baby tilbringer for eksempel mere end 50% af den samlede søvntid i denne søvnfase, mens ældre omkring 80 år næsten ikke har REM-søvn længere.

For den gennemsnitlige voksne er 20% til 25% af den samlede søvntid en god rettesnor for en sund mængde REM-søvn. Med udgangspunkt i mindst 8 timers søvn per nat, bør du altså tilbringe cirka 1,5 til 2 timer i REM-søvn hver nat.

Nu hvor du ved, at REM-søvnen er en del af hele søvncyklussen, vil du forstå, at du også skal tage fat på alt for at fremme din REM-søvn. Sover du for lidt eller ikke dybt nok, vil det også have negative konsekvenser for længden og kvaliteten af din REM-søvn.

Det første tip er at tilpasse din søvnrytme til en konsekvent søvnrytme. Det stimulerer nemlig, at din søvncyklus fungerer på en ‘normal’ måde. Derudover hjælper det at skabe en afslappet hjerne og krop, inden du går i seng. En vægtet tæppe kan hjælpe dig med dette. Ved for eksempel at bruge det vægtede tæppe allerede på sofaen, kan du opleve ro, inden du går i seng. Det gør det lettere at falde i søvn, du sover bedre igennem, og dermed får du en bedre søvncyklus.

Nedenstående tips kan også hjælpe med at fremme din REM-søvn.

• Reducer dit alkoholindtag. Forskning viser nemlig, at en drink godt kan hjælpe dig med at falde hurtigere i søvn om aftenen, men at det forringer kvaliteten af din REM-søvn betydeligt, fordi du sover mindre dybt. Derfor vågner du mindre udhvilet.
• Bevæg dig tilstrækkeligt hver dag. Undersøgelser viser, at regelmæssig motion kan fremme kvaliteten af din REM-søvn. Men bevæg dig aldrig for meget lige inden sengetid, da det kan gøre, at du ligger vågen længere.
• Sørg for et stille, køligt og mørkt soveværelse. Det er de perfekte forhold for at fremme din søvnrytme.

Vi håber, at du efter at have læst denne artikel ved alt om REM-søvn. Har du spørgsmål? Så lad os endelig vide det. Vi hjælper dig gerne!