Hypersomni, insomni og parasomni – hvad er forskellene på disse søvnforstyrrelser, og hvad skal du vide?

Man taler om en søvnforstyrrelse, når man i længere tid har problemer med at sove, og søvnmanglen påvirker ens daglige liv. Problemerne opstår mindst tre gange om ugen og varer mindst tre måneder.

De mest almindelige problemer er:

• For lidt søvn, dårlig søvn eller ikke at kunne falde i søvn (insomni)
• Meget træt og søvnig i løbet af dagen (hypersomni)
• Uro under søvnen (parasomni)

I resten af denne artikel kan du læse om flere andre søvnforstyrrelser, men først giver vi dig mere information om de tre mest kendte; insomni, hypersomni og parasomni.

Insomni eller søvnløshed er en hyppigt forekommende søvnforstyrrelse. Insomni betyder problemer med at falde i søvn og sove igennem, tidlig opvågning og/eller en ikke-opkvikkende eller dårlig søvn. Det får dig til at føle dig træt og irritabel i løbet af dagen.

Der er forskellige faktorer, der påvirker søvnen negativt, når du lider af insomni. Derfor er den specifikke årsag i de fleste tilfælde ikke klar.

Nogle gange kan insomni være indlært. I disse tilfælde er det en indlært adfærd baseret på en dårlig oplevelse med søvn. Man taler i disse tilfælde om 'psykofysiologisk insomni'. Jo mere man prøver at falde i søvn, desto mere vågen bliver sindet, og desto sværere bliver det at falde i søvn.

De mest almindelige andre årsager til insomni er:

• Stress eller spænding: søvnløshed opstår ofte i en stressende periode eller efter en følelsesmæssig begivenhed
• Forstyrret vågen- og søvncyklus: når du for eksempel sover dårligt efter skifteholdsarbejde eller på grund af jetlag
• Miljøfaktorer: tænk på støj- eller lysgener, et dårligt tilpasset sovemiljø eller en forældet madras
• Medicinforbrug
• Rygning, brug af alkohol eller koffein
• Medicinske underliggende problemer som:
• Neurologiske lidelser
• Kløe
• Smerter som ryg- og nakkesmerter
• Psykologiske problemer som angstlidelser og stemningslidelser

Når du ikke får en god nattesøvn på grund af insomni, er det ofte fordi din hjerne stadig er for aktiv og ikke kan falde til ro. Derudover kan koffein eller alkohol føre til bekymringer i sengen. Dette kan afhjælpes ved at slappe af inden sengetid og undgå kaffe, tunge måltider eller alkohol nogle timer før sengetid. Et godt sengemiljø sikrer også en mere behagelig måde at sove på. Ved kronisk insomni er det svært selv at opnå en bedre søvn-/vågenrytme. I sådanne tilfælde anbefaler vi, at du opsøger en læge.

Når du har problemer med at falde i søvn eller sove igennem på grund af insomni, kan et vægtet tæppe hjælpe med at mindske disse symptomer. Tæppets vægt kan hjælpe med at slappe af i kroppen og reducere angstfølelser. Derudover kan tæppets vægt bidrage til en dybere søvn.

Er du meget træt i løbet af dagen og kan pludselig falde i søvn? Så kan du lide af hypersomni. Hypersomni er en medicinsk tilstand kendetegnet ved dagligt tilbagevendende og flere perioder med søvnighed. Denne søvnighed kan påvirke dit daglige liv negativt. Når du lider af hypersomni, er du ofte træt, deprimeret og har meget hovedpine. Derudover kan du opleve hallucinationer og anfald af katapleksi (muskelsvaghed uden bevidsthedstab).

Hypersomni kan være en følge af en søvnforstyrrelse, men det behøver ikke at være tilfældet. Søvnmangel er også en mulig årsag. Mulige andre årsager til hypersomni er:

• Søvnforstyrrelser som søvnapnø, søvnløshed og narkolepsi
• Depression
• Bivirkning af medicin
• Hovedskade, for eksempel efter en hjernerystelse
• Hjernehindebetændelse
• Epstein Barr (Pfeiffers kirtelfeber)
• Fibromyalgi
• Multipel sklerose (MS)

Hypersomni kan være farligt for dem, der lider af det. Tænk for eksempel på møder, bilkørsel eller arbejde med maskiner eller værktøj i en fabrik. Der kan opstå farlige situationer.

Ved at tage fat på underliggende årsager som stress kan du behandle hypersomni. Derudover kan livsstilsændringer også hjælpe. For at forbedre symptomerne er det klogt at undgå visse aktiviteter eller holde sig til en fast søvnrytme.

Personer med hypersomni bør undgå alkohol, koffein og stoffer. At følge en sund kost rig på næringsstoffer kan holde energiniveauet oppe. Det mindsker følelsen af søvnighed og træthed.

Der findes ikke videnskabeligt bevis for, at en vægtet dyne kan forbedre symptomerne på hypersomni. Alligevel hører vi mange positive historier, og en vægtet dyne kan muligvis hjælpe med at forbedre søvnen ved at give en følelse af komfort og tryghed.

Når du udviser uønsket adfærd under søvn, kan man tale om parasomni. Du gør noget uventet i søvne, og det virker som om, du er vågen. Tænk for eksempel på tænderskæren, søvn-tale, sengevædning eller søvngængeri.

Parasomni er en samlebetegnelse for forskellige adfærdsmønstre. Det betyder, at der ikke findes en generel løsning. Nogle parasomnier forsvinder spontant uden behov for behandling. Andre, som at tale i søvne eller søvngængeri, er ret harmløse og kræver sjældent yderligere undersøgelse. For andre parasomnier findes der specifikke løsninger:

• Tænderskæren: Det kan hjælpe at lave afslapningsøvelser før sengetid. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan du overveje at få specialbøjler. Det er bedst at konsultere en tandlæge eller ortodontist for dette.
• Ved REM-relateret adfærdsforstyrrelse kan specifik medicin som regel delvist løse problemet.

For de andre parasomnier er der behov for yderligere forskning.

Parasomnier er unormale adfærd, fornemmelser eller oplevelser under søvn. Det kan for eksempel være mareridt, søvngængeri, søvn-tale eller tænderskæren. Mennesker med denne lidelse føler sig ofte ikke udhvilede og har svært ved at fungere. Brug af et vægtet tæppe kan hjælpe med at reducere parasomnier. Det skyldes, at tæppet giver en følelse af tryk og tryghed, hvilket beroliger nervesystemet og fremmer søvnen.

Narkolepsi

Hvis du har narkolepsi, kan du pludselig falde i søvn i løbet af dagen. Du sover så kortvarigt, maks. 10 til 30 minutter. Om dagen føler du dig næsten altid søvnig, selvom du har sovet nok.

Ved narkolepsi kan det ske, at du oplever tab af muskelspænding. Det betyder, at dine muskler pludselig bliver slappe, så du for eksempel kan falde. Det kan udløses af følelser som latter, forskrækkelse eller vrede. Det sker ofte, når du laver noget roligt, som at vente eller se fjernsyn. Men det kan også ske under en aktiv aktivitet, som sport.

Hvis du har mistanke om, at du lider af narkolepsi, er det en god idé at kontakte en læge.

Rastløse ben (restless legs syndrome)

En anden søvnforstyrrelse er en rastløs fornemmelse i dine ben. Her har du følelsen af, at dine ben prikker, kribler eller klør. For at modvirke følelsen vil du hele tiden bevæge dine ben. Du kan også nogle gange opleve ryk i dine arme eller ben under søvnen. Det gør, at du ikke hviler ordentligt. I denne artikel kan du læse mere om at sove med rastløse ben.

Vi håber, at du efter at have læst denne artikel har lært mere om de forskellige søvnforstyrrelser, der findes. Vil du vide, om et vægtet tæppe kan hjælpe med dine lidelser? Læs så vores artikel: ‘Virker et vægtet tæppe for mig?’.