Søvnapnø: dette skal du vide og gøre for en bedre nattesøvn

Omkring en ud af ti voksne snorker. Det kan være generende for omgivelserne, men har ingen skadelig fysisk effekt på personen selv. Dette kan dog ændre sig, når snorken ledsages af vejrtrækningsstop.

Et vejrtrækningsstop kaldes apnø og betyder en ophør af vejrtrækningen i ti sekunder eller længere under søvn. Når apnøer forekommer for ofte, kan det føre til søvnforstyrrelser. Ophøret af vejrtrækningen forårsager et fald i iltniveauet i kroppen, hvilket kan føre til helbredsproblemer. Hvis der opstår mere end fem apnøer i timen, og du har symptomer, kaldes det obstruktivt søvnapnøsyndrom (OSAS).

Mange oplever diffuse symptomer, der gradvist forværres. De bliver hurtigt trætte, føler sig dårligt tilpas og er irritabel. Når symptomerne forværres, kan døsighed om dagen opstå, selv under læsning af avisen, tv-kiggeri eller bilkørsel. Koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer, svært kontrolleret forhøjet blodtryk, hjertebanken og hjerterytmeforstyrrelser er ofte konsekvenser af søvnapnø.

Selvom højlydt snorken kan være et symptom på søvnapnø, er det ikke altid tilfældet. Omkring 30% af voksne snorker, men kun 4% lider af apnø. Nogle gange bemærkes de midlertidige vejrtrækningsstop af andre. Vejrtrækningen genoptages ofte med højlydt snorken og muligvis en kropsbevægelse. Hos nogle apnøpatienter kan vejrtrækningsproblemer dog kun opdages ved målinger. En kvælende fornemmelse, natlig sved, opvågning med hovedpine eller tør mund kan også være symptomer på søvnapnø.

Søvnapnø fører ikke kun til døsighed om dagen, men øger også risikoen for forskellige sygdomme. Alvorlig søvnapnø forekommer ofte sammen med forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. En tidlig diagnose er vigtig for at forhindre komplikationer.

Den mest almindelige form: OSAS

Den mest almindelige form for søvnapnø er obstruktivt søvnapnøsyndrom (OSAS). Ved denne form bliver vejrtrækningen hæmmet af en "fysisk barriere". Hæmningen kan have forskellige årsager, såsom kæbens form eller fedtaflejringer i halsen, hvilket gør pladsen bag tungen og den bløde gane smallere. Under søvn kan de muskler, der normalt holder luftvejene åbne, slappe af, så svælget kan "klappe sammen".

Der er flere tiltag, du selv kan gøre for at mindske dine symptomer. Sørg for en regelmæssig døgnrytme. Mennesker med OSAS har ofte et afvigende søvnmønster, hvor de tager lure i løbet af dagen for at kunne klare deres daglige aktiviteter og forpligtelser. Dette forstyrrer den biologiske ur og fører til endnu dårligere søvn.

Begræns også indtagelsen af alkohol og koffein, da disse stoffer kan have en negativ indvirkning på din søvn. Rygning kan forårsage regelmæssig irritation af næse- og halsens slimhinder, hvilket kan føre til hævelse og indsnævring af luftvejene.

Hvis du vil mindske din apnø og have det bedre, er det en god idé at tage hensyn til følgende tips:

• Undgå at drikke alkohol før sengetid.
• Stop med at ryge.
• Hold øje med en sund kropsvægt.
• Hæv hovedenden af sengen en smule.
• Sov ikke på ryggen.
• Undgå muskelafslappende medicin, såsom benzodiazepiner (søvnmedicin).

Ligesom ved søvnproblemer ved astma frarådes brugen af et vægtet tæppe ved søvnapnø eller andre vejrtrækningsproblemer. Trykket på brystkassen kan nemlig gøre vejrtrækningen mere urolig og forværre symptomerne.

Du kan dog godt bruge en vægtet tæppe til at falde til ro, inden du går i seng. Brug tæppet for eksempel i sofaen en time før sengetid. Trykket på kroppen vil få din krop til at slappe af, så du lettere kan falde i søvn, når du går i seng.