• 4.6/5 ud af 271+ anmeldelser.
  • Personlig service og rådgivning
  • 100 dages prøvesøvn
  • Ikke tilfreds? Få pengene tilbage
  • Sov dybere og bedre med vores vægtede tæpper!

Tyngdetæppe på recept: hvad svenske brugere med ADHD og autisme oplever

I Sverige kunne man få en kugledyne gennem sundhedsvæsenet. I denne artikel kan du læse om, hvordan 85 børn og voksne med ADHD eller autisme oplevede dynen, og hvem der fortsatte med at bruge den.
auteur
Dør:
- Læsetid: 7 min
Udgivet: 13-10-2026 - 
Opdateret: 13-10-2026 2026-10-13T10:55:14Z

Dit barn har ligget vågen længe hver aften i flere måneder. En fast sengetid har ikke hjulpet meget. Nu overvejer du en tyngdedyne. Du vil især gerne vide, hvad folk, der har sovet under en i årevis, synes om den, og om de stadig bruger den.

I Sverige har de stor erfaring med det, fordi man kunne få sådan en dyne gennem sundhedsvæsenet. En ergoterapeut ordinerede den som hjælpemiddel. I Stockholm drejede det sig ifølge forskere fra Karolinska-hospitalet om cirka 2.700 dyner om året, alene til voksne i psykiatrien.

To svenske studier ser på denne praksis. I det første, fra 2021, ringede forskere til 85 børn og voksne med ADHD eller autisme, som havde fået en sådan dyne fra sundhedsvæsenet. 78 % af dem brugte den hver nat, og 81 % sagde, at de sov bedre og blev sovende med den. Det andet studie brugte registerdata fra 4.092 personer i Vest­sverige. Personer med demens, angst, autisme eller en intellektuel funktionsnedsættelse beholdt dynen længere end andre. Det kostede regionen næsten tre gange så meget at udskrive den som søvnmedicin.

Ingen af studierne havde en kontrolgruppe. Det første handler om, hvad folk selv fortalte, det andet om, hvor længe de beholdt dynen, ikke om hvordan de sov. I 2020 fik de svenske regioner desuden anbefaling om ikke længere at udlevere dynen på sundhedsvæsenets regning. Nedenfor kan du læse, hvordan det fungerede, og hvad du kan og ikke kan udlede af det.

Hvorfor disse studier samlet

Begge studier handler om den samme svenske praksis: tyngdedynen som hjælpemiddel i sundhedsvæsenet. "På recept" betød ikke, at man gik på apoteket med en recept. En ergoterapeut vurderede, om dynen passede til dig, og ansøgte om den hos regionens hjælpemiddelcenter. Centret leverede dynen, og når du ikke længere havde brug for den, afleverede du den der igen.

Hvordan det foregik, varierede fra region til region. I Vest­sverige skulle man have en langvarig psykisk lidelse og føre søvndagbog i to uger. Tog det mere end halvanden time at falde i søvn, eller vågnede man mere end tre gange om natten? Så kom man i betragtning. Patienten betalte ikke noget.

Bolic Baric 2021: hvad brugere med ADHD eller autisme selv siger

Sådan foregik undersøgelsen

Forskere fra Linköping søgte i registrene hos et hjælpemiddelcenter efter alle, der mellem 2012 og 2015 havde fået en tyngdedyne via tre habiliteringscentre i det centrale Sverige. Et sådant center støtter mennesker med handicap. Personer, der havde fået dynen på grund af søvnproblemer og havde ADHD eller autisme, kom i betragtning: 227 personer.

Af dem deltog 85 (37 %). Resten tog ikke telefonen, ønskede ikke at deltage, brugte ikke tæppet eller blev ekskluderet på grund af en anden diagnose. Det drejede sig om 48 børn på 7 til 17 år, hvor en forælder svarede, og 37 voksne på 18 til 59 år. I en telefonsamtale på 5 til 15 minutter besvarede de primært ja-nej-spørgsmål om søvn, daglige rutiner, skole og arbejde.

De fleste havde et kugletæppe med kæder indeni (86 %), mens resten havde et med plastikkugler.

Hvad forskerne fandt

De fleste deltagere begyndte at bruge det, fordi de havde svært ved at falde i søvn (81 %) eller ikke sov igennem (66 %). I hele gruppen brugte 78 % det hver nat. Omkring en fjerdedel brugte det også om dagen, oftere voksne end børn.

  • 81 % sagde, at de sov bedre igennem med tæppet.
  • 59 % sagde, at det blev lettere at gå i seng og falde i søvn: 69 % af børnene mod 46 % af de voksne.
  • 26 % oplevede, at det blev lettere at stå op, og 17 % oplevede, at det gik bedre i skolen eller på arbejdet.

Forskerne ønsker nu opfølgende undersøgelser med målinger, f.eks. en håndledsmåler, og helst med lodtrækning.

Studiet kort fortalt

  • Forskere: Vedrana Bolic Baric, Sofie Skuthälla, Malin Pettersson, Per A. Gustafsson og Anette Kjellberg
  • År og tidsskrift: online 2021 (trykt 2023), Scandinavian Journal of Occupational Therapy
  • Land: Sverige
  • Studietype: retrospektivt studie med telefoninterviews uden sammenligningsgruppe
  • Deltagere: 85 personer med ADHD og/eller autisme: 48 børn og 37 voksne
  • Varighed: ét interview efter 1 til 6 års brug
  • Tæppe: oftest med kæder (5 til 8 kilo), ellers med plastikkugler (7 kilo)
  • Kilde: Bolic Baric og kolleger, 2021

Odéus 2023: hvem der fortsatte med at bruge tæppet

Sådan foregik undersøgelsen

Dette studie brugte sundhedsregistrene fra Västra Götaland, Sveriges næststørste region. Alle, der fik et kugletæppe gennem sundhedsvæsenet mellem maj 2015 og udgangen af 2017, blev taget med: 4.092 personer i alderen 1 til 103 år. ADHD (48 %), angst (41 %), autisme (32 %) og depression (27 %) forekom hyppigst. Søvnløshed stod kun angivet som diagnose i journalen hos 27 %.

Forskerne undersøgte, hvor længe folk beholdt tæppet, før de afleverede det tilbage, og fulgte alle i gennemsnit 2,1 år.

Hvad forskerne fandt

I den periode blev 2.291 tæpper afleveret tilbage. Tæpper med kæder blev beholdt længst: Halvdelen var afleveret tilbage efter 2,3 år, mens det for tæpper med kugler var efter cirka halvandet år.

  • Personer med angst (11 % mindre sandsynlighed) eller et intellektuelt handicap (19 % mindre) afleverede tæppet langsommere tilbage, og det samme gjaldt ved demens og autisme.
  • Ved ADHD (18 % større sandsynlighed) og depression (13 %) blev det hurtigere afleveret tilbage.
  • Hos børn op til 6 år var sandsynligheden for at aflevere det tilbage 37 % større end hos teenagere på 13 til 17 år, og hos personer over 65 år var den hele 3,5 gange så stor.
  • For hvert ekstra kilo vægt var sandsynligheden for at aflevere det tilbage 3 % mindre.

Årsagen til, at nogen afleverede tæppet tilbage, fremgik ikke af registrene. Det kan skyldes, at det ikke hjalp, men også at søvnen var blevet bedre igen.

Der var brug for 6 til 7 besøg til et tæppe og cirka 2 til søvnmedicin. Over godt to år kostede et tæppe sundhedsvæsenet cirka 352 €, mens søvnmedicin kostede 124 €. Pengene gik især til sundhedspersonalets tid, ikke til selve tæppet.

Studiet kort fortalt

  • Forskere: Ellen Odéus, Emelie Pauli, Steinn Steingrímsson og kolleger
  • År og tidsskrift: online 2022 (trykt 2023), Scandinavian Journal of Occupational Therapy
  • Land: Sverige
  • Studietype: registerstudie med en omkostningssammenligning uden sammenligningsgruppe
  • Deltagere: 4.092 personer fra 1 til 103 år, som fik et tæppe gennem sundhedsvæsenet
  • Varighed: maj 2015 til udgangen af 2017, fulgt i gennemsnitligt 2,1 år
  • Tæppe: med kæder (64 %), kugler (20 %) eller fibre (16 %)
  • Kilde: Odéus og kolleger, 2023

Hvad disse studier ikke siger

  • Der var ingen sammenligningsgruppe og ingen lodtrækning. Derfor ved vi ikke, om personer uden tæppe også ville være begyndt at sove bedre.
  • I interviewstudiet fortalte folk efterfølgende, nogle gange flere år senere, hvordan det var gået, og forældre talte på deres barns vegne. Forskerne nævner selv, at forældre gerne vil se forbedringer.
  • Næsten to tredjedele af dem, der kunne have deltaget, deltog ikke, og de var oftere voksne. Måske var de mindre tilfredse eller brugte ikke længere tæppet.
  • Registerstudiet målte ikke søvn, og forskerne ved ikke, om personerne faktisk brugte det tæppe, de beholdt.
  • Begge studier handler om personer med en diagnose, som fik tæppet gennem en ergoterapeut, ikke om personer, der selv køber et.

Hvordan det passer med anden forskning

Forskere fra samme region undersøgte også søvnmedicin. Blandt 1.785 voksne med en psykisk lidelse steg andelen uden søvnmedicin med 3,3 % efter tæppet (Steingrímsson og kolleger, 2022). Receptpligtigt melatonin steg derimod en smule. Dette er også et registerstudie uden sammenligningsgruppe.

I oktober 2020 anbefalede MTP-rådet, et rådgivende organ for de svenske regioner, at der kun blev udleveret tyngdetæpper inden for forskning og betalt af sundhedsvæsenet, fordi evidensen var for begrænset. Anbefalingen handlede om betaling, ikke om selve tæppet: Ifølge MTP-rådet kan personer, der har gavn af det, selv købe et. Dokumentet fra 2020 er blevet erstattet af en nyere version med samme anbefaling, som blev bekræftet igen i 2024. Du kan læse, hvad andre instanser mener, i oversigten over officielle standpunkter.

Der findes også lodtrækningsstudier, såsom det svenske studie af søvnløshed, det store svenske ADHD-studie og studiet af børn med autisme. Det større overblik finder du i oversigten over al forskning i tyngdedyner.

Hvad du som læser kan bruge det til

I interviewstudiet brugte de fleste deltagere stadig deres dyne hver nat efter flere år. Studierne viser ikke, om dynen i sig selv forbedrede deres søvn. Har du eller dit barn sovet dårligt i lang tid? Så bør du starte hos lægen eller behandleren, for en dyne kan ikke erstatte behandling. Du kan finde tips til aftenen i denne artikel om at få ro på tankerne ved ADHD.

Tommelfingerreglen for vægten er cirka 10 % af din kropsvægt; det er en praktisk retningslinje og ikke et resultat af denne undersøgelse (sådan vælger du den rigtige vægt).

Gælder det dit barn? En tyngdedyne er ikke beregnet til babyer og børn under 3 år. For ældre børn gælder samme tommelfingerregel, og barnet skal selv kunne skubbe dynen væk. Du kan læse mere på sikkerhedssiden.

Kilder

Bolic Baric, V., Skuthälla, S., Pettersson, M., et al. (2021). Effekten af tyngdedyner på søvn og daglige aktiviteter: Et retrospektivt opfølgningsstudie af børn og voksne med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelse. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 30(8), 1357-1367 (2023). DOI

Odéus, E., Pauli, E., Steingrímsson, S., et al. (2023). Tyngdedyner til søvnproblemer: Ordinering, brug og omkostningsanalyse. Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 30(2), 211-221. DOI

Kontrolleret den 2026-10-12.

Skrevet af Koen Dolron, ejer af Novaline. Koen er ikke læge, og Novaline giver ikke medicinsk rådgivning: Denne side er kun beregnet som information. Resuméet er baseret på de originale publikationer, som du selv kan læse via ovenstående links. Er du i tvivl om, hvorvidt en tyngdedyne passer til dig eller dit barn, for eksempel på grund af en lidelse eller medicin? Så spørg først din læge eller behandler til råds.

Vil du også starte dagen udhvilet?

Find straks det vægtede tæppe, der passer til dig.

Køb vægtet tæppe
Køb vægtet tæppe
10 € rabat?
✕
€10,- rabat på dit første køb

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Novaline Vægtet Tæppe

Hjælper dig med at sove længere, dybere og bedre.

Spørgsmål? Jeg er tilgængelig.
Koen hjælper dig gerne videre!
Kontakt os via:
Koen van Novaline