Alt hvad du skal vide om søvnproblemer hos småbørn og børn

Cirka 15 til 30 % af alle børn mellem 4 og 10 år har søvnproblemer. Det dækker over problemer med at falde i søvn, sove igennem eller sove længe. Søvnproblemer er hårdt for dit barn og for dig som forælder. Nattesøvn er meget vigtig, og mindre søvn har mange konsekvenser.

Et barn med søvnproblemer har for eksempel dårligere koncentration og bliver hurtigere irritabel. Det påvirker både dit barns velbefindende og dit eget. Derudover er en god nattesøvn super vigtig for dit barns sundhed og udvikling.

Der er flere ting, der påvirker dit barns søvnkvalitet. Derudover er nogle børnehavebørn og børn mere følsomme over for dårlig søvn end andre.

Fysiske årsager til søvnproblemer hos børn

Fysiske gener kan være årsagen til dårlig nattesøvn hos børn. For eksempel kan allergier, maveproblemer, medfødte misdannelser eller kronisk mellemørebetændelse føre til dårlig søvn. Også åndenød kan spille en rolle i børns dårlige søvn. Hvis dit barn snorker, kan det skyldes en indsnævring af svælget og luftrøret. Det ses ofte ved for store mandler eller overvægt. Du kan altid gå til lægen med det.

Frygt som årsag til søvnproblemer hos børn

Det kan også være, at dit barn har angst og derfor ikke sover godt. Det kan for eksempel opstå, hvis dit barn oplever meget stress, har været udsat for noget ubehageligt eller bekymrer sig om noget.

Først og fremmest er det vigtigt, at dit barn falder godt i søvn. Sørg for et behageligt sovested, en rolig søvnrutine og en god dagsrytme.

Hvis dit barn har svært ved at falde i søvn eller sove igennem, er det også vigtigt at se på, hvordan dagen og aftenen forløber. Er dit barn nok ude, får han eller hun nok motion? Og hvor meget tid bruger dit barn foran en skærm?

Derudover kan du hjælpe dit barn med at slappe af, inden han eller hun skal sove. Lad dit barn udtrykke sine følelser. Sørg også for et komfortabelt sted, hvor barnet kan falde til ro. En vægtet tæppe til børn kan hjælpe børn og børnehavebørn med at slappe af. De vægtede tæpper giver nemlig et blidt tryk på dit barns krop. Dette tryk oplever børn som en kærlig krammer, hvilket har en beroligende effekt. På grund af tæppets tryk falder børn hurtigere i søvn. Deres hjerne får signalet om, at de ligger behageligt, og nervesystemet slapper af. Derfor vil dit barn hurtigere falde i søvn.

Målet med børnehavebørn er, at de selv lærer at sove godt uden at være afhængige af dig som forælder. Disse tre tips kan hjælpe dig med det:

Når du følger en trin-for-trin-plan, hjælper du dit barn gradvist med at vænne sig til at falde i søvn alene. Du starter med trin 1, hvor du sidder ved siden af dit barns seng uden at reagere. Du undgår øjenkontakt og taler ikke til dit barn. Du er til stede i rummet. Hver dag kan du sidde lidt længere væk fra dit barn, indtil du sidder ved døren. Derefter kan du sidde uden for rummet på trappen, indtil du ikke længere er i nærheden.

Denne metode bruges ofte til børnehavebørn med separationsangst. Dit barn lærer at falde i søvn selv med din tilstedeværelse.

Hvis den ovenstående teknik er for tidskrævende, kan du også lave en 'kom tilbage'-trinplan. Her følger du et fast skema, hvor du kort tjekker til dit barn.

Du kan fortælle dit barn, at du kommer tilbage om fem minutter for at se, om han eller hun sover. Råber eller skriger dit barn? Så vent alligevel fem minutter, før du går tilbage. Når du kommer ind på værelset, og dit barn ikke sover, er det vigtigt, at du ikke laver øjenkontakt eller taler med barnet. Giv dit barn en kærlig berøring og et kys og sig "nu skal du bare sove godt".

Du kan gradvist forlænge tiden mellem dine besøg hver nat.

Er dit barn ikke syg, bange eller har smerter, kan du vælge at være konsekvent. At være konsekvent er den metode, hvor dit barn hurtigst lærer at falde i søvn selv, men det er ikke altid den mest behagelige. Hvis du vælger denne metode, er det godt at forberede dit barn. Fortæl dit barn, at du ikke vil komme, når han eller hun kalder, fordi du vil lære barnet at falde i søvn selv.

Du lægger dit barn i seng og giver ikke mere opmærksomhed. Selv hvis dit barn græder eller skriger, giver du ikke opmærksomhed. Overvej på forhånd, om du kan holde det ud, for det kan være meget hårdt.

Er dit barn mellem 7 og 10 år og har stadig søvnproblemer? Så er det en god idé at involvere dit barn i at lave en plan. Følgende tips kan hjælpe dig med det.

Børn i denne alder er kloge nok til at fortælle, hvorfor de ikke kan sove. Stil spørgsmål til dit barn og lyt godt uden at give tips eller råd. Spørg dit barn, om der er noget, der bekymrer ham eller hende, og hvorfor det er svært at sove godt. Måske ligger dit barn og grubler meget, bekymrer sig eller føler sig utilpas. Du kan også spørge, om dit barn selv har en idé til, hvordan søvnen kan blive bedre. Derefter kan I sammen prøve det af.

Børn mellem 7 og 10 år gør meget for en belønning. Beløn derfor hver god nat om morgenen med et stort kram, en positiv reaktion og/eller et ekstra hyggeligt øjeblik sammen. Prøv at reagere så positivt som muligt på dit barn. Det gør det lettere at lære gode søvnvaner.

Kommer dit barn ofte ud af sengen? Så kan du indføre et 'sengetidspas'. Det er en regel, hvor dit barn må bruge det én gang om aftenen. Dit barn må altså råbe eller komme ud af sengen én gang. Derefter afleverer han eller hun passet, og du ignorerer råbene.

Det kan også hjælpe at ændre dit barns sengetid. Dit barn bliver jo ældre. Sørg for en hyggelig aften med rolige øjeblikke og masser af positiv opmærksomhed. Når dit barn er roligt og træt, fordi det er senere, vil han eller hun hurtigere falde i søvn.

Hvor voksne bruger apps som Headspace og Calm for at falde til ro inden sengetid, kan det også hjælpe at meditere med dit barn før sengetid. Fokus er på at rette opmærksomheden mod nuet, så dit barn stopper med at bekymre sig. Internettet er fyldt med sjove mindfulness-øvelser for børn.

Ud over at børnehavebørn og børn sover dårligt, er søvnløshed et almindeligt problem i andre livsfaser. Læs derfor også vores andre blogindlæg:

• Søvnløshed hos småbørn
• Søvnløshed hos teenagere
• Søvnløshed hos voksne