Alt om søvncyklussen og hvorfor den er så vigtig

Under søvnen gennemgår du flere forskellige stadier. Hvert 'søvnstadium' er unikt og har sin egen funktion. Søvncyklussen foregår altid i en fast rækkefølge. En hel søvncyklus varer cirka 1,5 til 2 timer og består af fem af disse søvnstadier. Hver nat gennemgår du cirka fire til seks cyklusser, afhængigt af søvnens varighed.

Søvnfase 1: indsovningsfase

Fase et er indsovningsfasen. Denne fase sørger for, at du falder i søvn. Din krop svæver i denne indsovningsfase i et par minutter mellem vågenhed og søvn. Din hjerneaktivitet falder i denne periode.

Har du problemer med at falde i søvn? Så betyder det, at du har svært ved at komme ind i denne fase. Stress og bekymringer er ofte årsagen.

Søvnfase 2: let søvn

Efter indsovningsfasen begynder fasen med let søvn. Denne fase varer cirka en time. I denne fase sover du meget let, som navnet antyder. Alligevel vågner du ikke af små lyde.

Søvnfase 3: overgangsfase

Fase tre er overgangsfasen. En fase, hvor du på 5 minutter gradvist sover dybere. Din vejrtrækning bliver regelmæssig, din puls falder, og din krop slapper af.

Søvnfase 4: den dybe søvn

Til sidst kommer du ind i din dybe søvn-fase. Her er du cirka 20 minutter. Denne fase er meget vigtig, fordi din krop hviler i den. Denne fase af din søvncyklus kaldes også deltavågenhed eller langsomme bølgesøvn. I den dybe søvnfase restituerer din krop optimalt og opbygger energi til den næste dag.

Søvnfase 5: REM-søvn

REM-søvnen eller drømmesøvnen følger efter den dybe søvn. I denne fase drømmer du meget, og din puls og vejrtrækning bliver uregelmæssige. Dine muskler er stadig helt afslappede, men dit blodtryk stiger. I denne fase bearbejder du information. Derudover gemmes en del af dine oplevelser i din langtidshukommelse.

Efter den femte søvnfase (REM-søvn) vågner du (ubevidst) meget kortvarigt. Her tjekker din krop, om der er smerteimpulser, om du skal på toilettet, og om omgivelserne er sikre. Hvis det ikke er tilfældet, vågner du, så du kan handle. Er alt i orden? Så sover du bare videre og starter igen ved fase 1.

Konsekvenserne af en forstyrret søvncyklus er mangeartede. For nogle giver det stemnings- og koncentrationsproblemer, mens en dårlig søvncyklus hos andre resulterer i spiseproblemer. En forstyrret biologisk ur kan også føre til psykiatriske lidelser som depression eller psykose. De fysiske konsekvenser bør heller ikke undervurderes. For eksempel forekommer overvægt oftere hos personer med dårlig søvncyklus, ligesom hjerte-kar-sygdomme, diabetes og irritabel tarm-syndrom.

Vil du stimulere din søvncyklus? Så kan et vægtet tæppe være et godt hjælpemiddel. Et vægtet tæppe hjælper dig nemlig med at falde hurtigere i søvn, sove bedre igennem og vågne mere udhvilet.

Det kan være meget svært at få en rytme i sin søvncyklus, især hvis man arbejder om natten eller har mange uregelmæssige vagter. Uanset om du arbejder om dagen eller natten, er regelmæssighed det vigtigste for en god nattesøvn.

Det betyder egentlig, at nattevagter bedst permanent kan vende deres rytme om. Altid sove om dagen altså. Ved at få lys på de rette tidspunkter – i timerne efter du er vågnet – kan kroppen godt klare det.

Hvis du arbejder uregelmæssigt, som sygeplejersker eller taxachauffører, er det godt at holde en fast rytme i nogle dage. Sørg for for eksempel at have flere aftenvagter i træk. Skiftende rytmer skaber ikke en ideel søvncyklus, men din krop vil vænne sig til det.

I denne blog har du læst alt om din søvncyklus og hvordan du bedst håndterer den.